En god gaveidé: Bestil en lækker gavekurv til levering i Horsens og omegn

OBS! Ændrede åbningstider i forbindelse med forårets helligdage: Se åbningstiderne her >>

Gavekurve til enhver lejlighed

Gavekurve til levering i Horsens og omegn

En gavekurv fra Tromborg Blomster i Horsens er den ideelle gave, fordi den både ser godt ud og er fyldt med lækre sager. Vi leverer gavekurve personligt til adresser i Horsens og omegn. Derudover kan du bestille din gavekurv her på siden og hente din i butikken på Sundvej 18 i Horsens.

Som udgangspunkt tilbyder vi tre typer af gavekurve: En med øl, en med vin og en uden alkohol. Du har derfor mulighed for at vælge den type, som du tror, modtageren vil sætte størst pris på. Kender du modtagerens præferencer, kan du også kontakte os med specifikke ønsker til gavekurvens indhold. Så sammensætter vi gerne en personligt tilpasset version.

Uanset om du vælger en gavekurv med øl, vin eller uden alkohol, vil indholdet helt sikkert vække glæde og skabe hygge hos modtageren. Kurven er nemlig fyldt med de lækreste sager, som ud over drikkevarerne tæller slik og chokolade samt forskellige salte snacks. Vi får produkterne fra nøje udvalgte leverandører og kan stå inde for kvaliteten.
Kvalitetsgavekurv til en valgfri pris
Vi har sat en minimumspris for vores gavekurve, som du kan se på de enkelte varesider. Derudover kan du faktisk helt selv fastsætte en pris, som matcher dit gavebudget, så regnskabet går op. Du skal blot huske at medregne evt. kort med personlig hilsen og omkostninger til levering i Horsens og omegn. Uanset anledningen er en gavekurv fra Tromborg Blomster en kvalitetsbevidst og festlig gave, som viser modtageren, at du vil hende eller ham det bedste.
Gavekurv med vin til levering i Horsens og omegn
Skal du give en gavekurv til nogen, som sætter pris på et godt glas vin, så er vores flotte gavekurv med vin det oplagte valg. Her får du en, to eller flere gode flasker hvidvin, rosé og/eller rødvin sammen med forskellige snacks og lækkerier pakket sammen i en kurv med lidt pynt. Skal vi levere gavekurven til en adresse i Horsens eller omegn samme hverdag, skal du blot bestille inden kl. 12 (kl. 10 på lørdage).
Gavekurv med øl til levering i Horsens og omegn
Giv en gavekurv med spændende øl og andre lækre sager til nogen, som nyder humlen ved livet. Vi forskellige øltyper på hylden, så du kan evt. pege os i en bestemt retning, hvis du ved, hvad modtageren foretrækker. Ellers må vi regne med, at hun eller han er åben over for at prøve noget nyt. Øl og snacks bliver pakket i en flot pyntet kurv, som ser godt ud på ethvert gavebord. Du kan selv tage den med her fra butikken, eller vi kan køre ud og overrække den sammen med en personlig hilsen fra dig.
Gavekurv med lækkerier til levering i Horsens og omegn
Er du på udkig efter en gavekurv, som ikke indeholder alkohol? Det kan vi også hjælpe med. Vi har en gavekurv, som er spækket med lækkerier. Noget sødt, noget salt, noget knasende og noget silkeblødt. Og noget derimellem. Den glade modtager får derfor nok at tygge på og hygge sig med. Alle de gode sager bliver pakket i en flot kurv med lidt pynt, så den er klar til at komme med til fest og skabe glæde. Vi leverer til adresser i Horsens og omegn mandag til lørdag og på udvalgte søn- og helligdage, herunder mors dag, fars dag og valentinsdag.
Skal du give en særlig gavekurv til nogen i Horsens eller omegn?
Har du nogle helt særlige ønsker til indholdet af din gavekurv, kan vi også hjælpe med det. Det kunne fx være gin og tonics, champagne eller noget helt tredje, fjerde eller femte. Du kan i så fald bare kontakte os direkte med din forespørgsel – tromborg@interflora.dk eller telefon 75 62 38 46 – så fylder vi i fællesskab gavekurven med lige præcis det, du ønsker at give.